Skip to main content

Forside

Frivillighedsfesten 2019

Vinder af Frivillighedsprisen 2019 web

 

232 frivillige fra en lang række foreninger inden for det sociale område var fredag den 27. september samlet i Ribe Fritidscenter til den årlige frivillighedsfest. Her var der en særlig hyldest til fire foreninger, som hver især blev hædret med en pris for foreningernes store arbejde.

Social & Arbejdsmarkedsudvalget havde i år modtaget 35 indstillinger til frivillighedsprisen.

Førstepladsen og 10.000 kr. fik foreningen Unge for Ligeværd. Foreningen arbejder for at skabe ligeværdige vilkår for unge med særlige sociale, boglige og indlæringsmæssige behov.

Andenpladsen fik Røde Kors´ Vågetjeneste i Bramming. Vågetjenestens frivillige rykker ud og holder i hånd og er nærværende til døende, som enten ikke har nogle pårørende eller til døende, hvor pårørende og plejepersonale har brug for aflastning. Vågetjenesten blev hædret med 5000 kroner.

Tredjepladsen fik Sind Syd-vest, som er en afdeling af Landsforeningen Sind, 2500 kroner som påskønnelse for sit arbejde med at skabe forståelse og tolerance for folk med sindslidelser.

Foruden de tre kommunale priser blev der også for tredje gang uddelt en pris på 15.000 kroner fra Johan Hoffmann Fonden. En pris, som går til en forening, som arbejder for handicappede. Denne pris gik til ETAC´s Venner. ETAC er et rehabiliteringscenter, der arbejder for, at voksne med funktionsnedsættelse - blandt andet senhjerneskadede - kan få træning og et netværk, som kan øge deres livskvalitet.

CBD 7066 web   CBD 7093 web
 CBD 7024 web  CBD 7025 web
 CBD 7078 web  CBD 7030 web
  • Læst: 2019