Skip to main content

Oplever du ensomhed? Vi kan hjælpe!

Hvis du eller en du kender kæmper med ensomhed, kan du kontakte os for at høre om de forskellige fællesskaber og støttemuligheder, der findes i dit område. Vi kan guide dig til relevante tilbud og hjælpe med at finde den støtte, der passer bedst til din situation.
Ensomhed kan ramme os alle

Hvis du føler dig ensom, er du ikke alene. Vi mennesker er sociale væsener og vi trives bedst, når vi er sammen med andre, men alligevel rammer ensomheden bredt over alle aldersgrupper: Unge, voksne og ældre kan i perioder opleve følelsen af ensomhed.

Ensomhed kan også ramme selvom man ikke er alene og selvom man er omgivet af mange mennesker. Ensomhed kan nemlig sætte sig, hvis man ikke har nogen at dele sine inderste tanker og følelser med, nogen som man er fortrolig med.

Hvordan vi reagerer er forskelligt fra person til person. Nogle har mærket ændringer i humøret og vi kan opleve symptomer som bekymring, angst, stress og depression.

Oplever du, at ensomheden eller hverdagen er svær at håndtere, så er der hjælp at hente hos os i Frivillighuset Vindrosen.

Vi tilbyder fællesskabsvejledning til dig, som har brug for hjælp og vejledning til at finde det rette fællesskab, støttetilbud eller frivilligt arbejde. Vejledningen består af en eller flere samtaler, hvor vi tager udgangspunkt i dine ønsker og behov, skaber kontakt til det ønskede tilbud og evt. følges derhen.

Kontakt os

Kontakt gerne vores Fællesskabsvejleder, Maja Theresia Jensen, som står klar til at hjælpe dig videre ud i et tilbud eller et fællesskab, der passer til netop dig og dine behov.

Kontakt Maja direkte på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller ring til Vindrosen på telefon 7545 7085

Du kan også selv søge efter tilbud og fællesskaber på Esbjerg Socialkompas.