Corona hjælp

Her er en oversigt over frivillige tilbud i forbindelse med corona-krisen i Esbjerg Kommune.

Hvis du kender et tilbud, som ikke er på listen, så kontakt os gerne:

Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hjælp til køb af dagligvarer i Sædding, Ådalen & Fovrfeld

Fakta Sædding Centret, IM-Huset og Træfpunkt Sædding er gået sammen om udbringning af dagligvarer tre dage om ugen - mandag, onsdag og fredag.

Røde Kors og Boblberg - SnakSammen

Danmark er meget anderledes disse dage, og vi kan ikke besøge hinanden, som vi plejer. Derfor tilbyder Røde Kors og Boblberg (en digital platform, hvor du kan finde venner) alle i Danmark et digitalt "besøg".

Hvad snakker man om?
SnakSammen er en snak mellem to mennesker. En frivillig samtaleven fra Røde Kors og dig. I kan snakke om alt. De frivillige samtalevenner er bare helt almindelige mennesker, og hverken rådgivere eller eksperter.

I kan se hinanden mens i snakker
I sidder hver især hjemme hos jer selv, men I kan se hinanden på skærmen, men I snakker sammen.

Røde Kors og Boblberg - Sprogland

Træn sprog gennem en videosamtale

Du kan træne dansk sammen med frivillige fra Røde Kors - online. I sidder hver for sig, men taler sammen via video. Du kan bruge din computer, tablet eller telefon, og du behøver ikke installere besværlige programmer.

KFUM'S social drive out bringer nærvær ud

Socialt udsatte i landets yderområder og små landsbyer kæmper med psykiske lidelser, misbrug, ensomhed og andre svære problemer, som forstærkes i denne tid. Frygten for corona-smitte skaber ekstra utryghed, og situationen betyder, at mange sårbare mennesker – langt fra hjælpe- og støtteforanstaltninger – mister det sociale fællesskab, der udgør et vigtigt holdepunkt i hverdagen. Det gør Social Drive Out noget ved.

Esbjerg /  Café Finns Paraply / Dorthe Uth Eriksen / 2118 2709

Ribe / EnsOmMad / Diana Terp Pedersen / 2131 6476

RØDE KORS PARAT

- Et hjælpenetværk af mennesker, der er klar til at hjælpe andre her og nu.

Hos Røde Kors Parat kan du få hjælp til indkøb af dagligvarer, hundeluftning, afhentning af medicin eller andre praktiske opgaver, hvis du for eksempel netop er kommet hjem fra hospitalet, er i selvisolation på grund af coronavirus eller af andre grunde mangler en hjælpende hånd.

Røde Kors Parat er også et netværk for alle dem, der står klar til at hjælpe deres medmennesker her og nu.

Har du brug for hjælp her og nu? Ring til os på: 3529 9660
Telefonerne er åbne hverdage mellem kl. 10-14, og lukket i weekenderne samt på helligdage.

Ældresagens tryghedsopkald

Bor du i Esbjerg, og kunne du tænke dig at modtage et dagligt tryghedsopkald på telefonen - bare for at sikre, at du har det godt - så kontakt Gitte Bjørnskov-Castillo på telefon 2130 8188.

Få en telefonven på ældretelefonen

Ældretelefonen er en telefontjeneste, som Ældre Sagen har taget initiativ til i denne særlige tid præget af corona-epidemien. 

Den er for ældre, der sidder isoleret derhjemme og savner selskab. 

Måske har nogle af dem, der i forvejen ringes til, glæde af et ekstra opkald – en anden at tale med, udover den trofaste daglige kontakt med den frivillige tryghedsopkalder?

Du kan tilmelde dig på telefon 8282 0300. Telefonen er åben hverdage kl. 9-15.

Rema 1000 - køb ind for hinanden med app'en vigo

Få hjælp til indkøb eller hjælp andre med at handle. Har du plads til en ekstra pose, når du alligevel selv handler? Eller har du selv for travlt til at handle? Så bliv en del af indkøbsfællesskabet, hvor vi hjælper med at købe dagligvarer til hinanden. Det er nemt, hurtigt og sikkert - og en helt ny måde at handle lokalt på.

Esbjerg

Exnersgade 4
6700 Esbjerg
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-15
Tirsdag kl. 10-17

Ribe

Tangevej 6D
6760 Ribe
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Tirsdag i ulige uger kl. 15-17

Bramming

Jernbanegade 8
6740 Bramming
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Tirsdag i lige uger kl. 15-17