Find frivillige

En af de mest effektive måder at finde frivillige, er ved at bruge Frivilligportalen i Esbjerg. Den drives i samarbejde med frivilligjob.dk, som er Danmarks største portal for frivilligt arbejde med mere end 1 million besøg i 2016.

Hvis din organisation gerne vil søge frivillige via Frivilligportalen, skal I lægge jeres opslag på frivilligjob.dk – se hvordan i denne guide.

Bemærk, at jeres frivilligjob både vil blive vist på Frivilligportalen og på frivilligjob.dk. Det betyder, at I med få klik kan gøre jeres annonce synlig og nå de rette frivillige.

Det er gratis
Det er gratis at annoncere i Frivilligportalen og på frivilligjob.dk.

Bemærk, at hvis du kommer fra en kommunal institution, er det ikke gratis. Frivilligjob.dk har brugerbetaling på frivillige jobs i kommunale institutioner. Se prislisten her

Kom i gang
Gå til frivilligjob.dks organisationsside.

Er du allerede bruger på frivilligjob.dk? Opret dine opslag, som du plejer – og kontakt frivilligjob.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Klik her, hvis det er første gang, du bruger frivilligjob.dk?

Når du opretter dit første job:
- Vælg, om du vil oprette et frivilligjob, der henvender sig til alle målgrupper, eller et Projekt Frivillig-forløb, der henvender sig til studerende på ungdomsuddannelserne. Du kan altid, når du har indtastet jobbet, duplikere det, så du henvender dig til begge målgrupper (siden spørger dig, når du klikker Bekræft og send opslag sidst i din oprettelse)

- Når du har valgt opslagstype, skal du vælge organisation og indtaste opslag og kontaktinformationer. Klik til sidst på Bekræft og send opslag. Herefter vil frivilligjob.dk tjekke, om I lever op til retningslinjerne for annoncering og i løbet af 1-3 hverdage aktivere jeres job og sende et log in, der kan bruges til at oprette flere jobs.

Har du brug for inspiration?
Frivilligjob.dk har udarbejdet en guide til gode opslag, som du er meget velkommen til at lade dig inspirere af. Se også gerne frivilligjob.dks temaside om mangfoldig rekruttering for gode råd til at inkludere en bred vifte af målgrupper i jeres arbejde.

God fornøjelse – og held og lykke med jeres frivilligrekruttering.

Udskriv E-mail

Søg