Konsulentsparring
Hvis I oplever problemer i jeres foreningsarbejde, eller har brug for at udvikle jer, står vi klar til at hjælpe. Vi kan hjælpe med:
- Hjælp til opstart af forening
- Hjælp til PR og synliggørelse
- Samarbejdskontakter til fagfolk og andre foreninger
- Formidling af tilbud
Har I andre behov, så tag endelig fat i os, så vi kan finde den rette hjælp og støtte til jer.
Hjælp til opstart af forening
Når man vil starte en fornening, er der mange ting, der skal være styr på. Hvordan skal vi beskrive formålet med vores arbejde? Hvem skal være kasserer? Hvem er formand? Hvordan afholder man en generalforsamling? Er vi en social forening, eller måske i virkeligheden en fritidsforeninger eller andet? Hvordan laver man vedtægter? Er det i virkeligheden mere hensigtsmæssigt at lave en selvhjælpsgruppe?
Der findes gode guider, som svarer på det meste, men hvis I sidder med ubesvarede spørgsmål, kan vi hjælpe jer med at komme helt i mål.
HJÆLP TIL pr og synliggørelse
Omtale i et professionelt medie giver troværdighed
En effektiv måde at gøre opmærksom på sig selv er at blive omtalt i et professionelt medie. Det kan være aviser, radio, tv eller netbaserede medier. Fælles for professionelle medier er, at redaktionel omtale heri, til forskel fra annoncer, har en høj troværdighed. Det har derfor stor værdi i forhold til synliggørelse at blive omtalt i et professionelt medie.
Vi kan hjælpe med at kontakte pressen
Det kan være svært at trænge igennem til en journalist, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre.
Skal man ringe til redaktionen? Eller måske til en bestemt journalist? Eller er det bedre at bruge en halv dag på at skrive en pressemeddelelse? Og hvordan gør man iøvrigt det, så den kommer videre i systemet?
Hjælp til selvhjælp - med undtagelser
I udgangspunktet hjælper vi jer med pressekontakt efter princippet hjælp til selvhjælp. Når en ny forening melder sig ind i Vindrosen, gør vi en indsats for at få den kickstartet med omtale i lokale medier, på vores hjemmeside og på Facebook.
Derudover hjælper vi med omtale, når der sker noget ekstraordinært, og når en forening har akut brug for synliggørelse.
SAMARBEJDSKONTAKTER TIL FAGFOLK OG ANDRE FORENINGER
Hvis I har brug for at kontakte, samarbejde eller netværke med relevante fagfolk fra kommunen eller med andre foreninger, kan vi trække på vores store viden på det sociale område.
Formidling af tilbud
Frivillighuset Vindrosen har cirka 160 medlemsforeninger med hver deres formål og ekspertise, så der er mange tilbud og kontaktpersoner at vælge imellem. Det kan derfor være svært at finde en forening, som lige nøjagtig passer til ens behov, selv om vi har en social vejviser, med beskrivelser af alle tilbuddene.
Har du brug for at finde et tilbud i en forening, eller ønsker du at være frivillig, men ved ikke hvor, så kan vi vise dig vejen til en forening.