Michael har fundet en ny identitet som frivillig

Michael skaleret

Efter en diskusprolaps, to mislykkede operationer og en førtidspension sad Michael Bæk tilbage i sin kørestol og var ikke længere elektriker. Så blev han frivillig og er i dag med til at rådgive politikere og tage beslutninger, som gør livet bedre for handicappede.

Året er 1999, det er en arbejdsdag som så mange andre. Michael installerer højspændingsfelter i en ny højspændingsstation i Østerbyen sammen med sine kolleger. Det er store moduler på tre tons stykket, som skal fordele strøm ud i Esbjerg Kommune. Gigantiske kontakter.

Michael Bæk er – ikke blot arbejder som - han er styrings- og reguleringstekniker i off-shore- og kraftvarme-industrien eller kort sagt elektriker. Han er 33 år og har blandt andet installeret et kraftvarmeværk i Rostock i det tidligere Østtyskland, hvor man før murens fald ikke gjorde et stort nummer ud af at bruge overskudsvarmen fra elproduktion til noget fornuftigt.

For at installere de tunge højspændingsfelter bruger Michael og hans kolleger en lang specialfremstillet H-jernbjælke, et løfteåg, på mere end 100 kilo. Ved fyraften beder chefen Michael og en kollega om at bære løfteåget indenfor, fordi der har været indbrud nogle dage før, og det vil være meget kostbart at miste det. Michael tager fat i den ene ende og kollegaen i den anden. Det er et tungt løft.

Kæmper for handicappedes vilkår

18 år efter det tunge løft sidder Michael i kørestol, som han kun lejlighedsvis kan erstatte med en rollator. Ved sit spisebord fortæller han om at arbejde for handicappedes vilkår i Syddanmark. Han er frivillig i Ulykkespatientforeningen og i Danske Handicaporganisationer (DH). Som medlem af DH sidder han i Handicaprådet, som ”har til formål at rådgive byrådet i handicappolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem borgerne og byrådet om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.” – Esbjerg Kommunes hjemmeside.

- Kort sagt arbejder jeg for at give handicappede så gode vilkår som muligt. Det kan være alt fra at arrangere busser til en aktivitet i UlykkesPatientForeningen til at drøfte handicappolitiske spørgsmål i Handicaprådet vedrørende handicaptilgængelighed i den offentlige infrastruktur, forklarer Michael Bæk.

- Et eksempel på vores arbejde er, da vi sidste år lykkedes med at tilbageskaffe et tilskud, som var blevet fjernet.

- Vi havde fået at vide i Danske Handicaporganisationer, at handicappede, som eksempelvis bor i bofællesskaber, havde mistet et tilskud på 1000 kroner per person til at komme ud og få oplevelser.

- Den sag tog vi så op i Handicaprådet, hvor vi beskrev konsekvenserne for de enkelte personer. Vi gav dem konkrete eksempler og beskrev hvilke følger det havde for livsglæden, når man fjernede tilskuddet.

- Og det lyttede de til. Per 1/1 2017 blev tilskuddet reetableret, fortæller Michael Bæk.

Det knaser i rygsøjlen

Da Michael og hans kollega får det tunge løfteåg op i hoftehøjde, mærker han, hvordan det knaser indvendig i rygsøjlen. Med en kropsholdning som Dronning Ingrid på sine ældre dage og store smerter kæmper han videre på arbejdspladsen. Han er endnu uvidende om, at hans identitet som elektriker er ved at kollapse som diskussen mellem fjerde og femte lændehvirvel. Smerterne bliver værre og til sidst er der ingen vej udenom at indberette en arbejdsskade. Han skal opereres.

Mellem 1999 og 2004 opereres Michael tre gange i ryggen. Første operation går godt, men diskussen prolapser igen. Anden operation mislykkes, da en protese sættes en centimeter forkert i ryghvirvlen. Tredje stivgørende operation af ryghvirvlerne går også galt og efterfølgende finder man ud af, at han har fået den sjældne og uhelbredelige sygdom Syringomyeli, som betyder, at han skal opereres hver fjerde måned resten af livet, for at nyrerne ikke tager skade.

I samme tidsrum er Michael blevet omskolet til kontorarbejde som værkfører, men i 2005 er det slut. I en alder af 39 er Michael handicappet og er arbejdslivet forbi.

Fandt en ny identitet som frivillig

- Når man ikke længere er på arbejdsmarkedet, forsvinder identiteten – sådan er det jo tit med arbejde - så med pensionen kom der et tomrum, fortæller Michael Bæk, som i dag er 51 år gammel.

- Det tomrum besluttede jeg mig for at udfylde med frivilligt arbejde, fordi jeg i mit sygdomsforløb var kommet i kontakt med frivillige patientforeninger.

- Jeg undersøgte hvilke foreninger, jeg kunne passe ind i og valget faldt på Ulykkespatientforeningen som i 2005 hed Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU).

- Jeg tog kontakt til dem lokalt, snakkede med dem, fik et medlemsblad, fandt ud af, hvad de stod for og kom med til generalforsamling. Det syntes jeg, var interessant, så jeg kom med i bestyrelsen i det tidligere Ribe Amt.

Siden dengang har Michaels frivillige engagement udviklet sig og han er i dag involveret i flere forskellige foreninger.

- Jeg synes i det store hele, at jeg har fundet en ny identitet gennem frivilligt arbejde. Det giver mig en god hverdag have noget at beskæftige mig med og jeg gør en forskel, siger Michael og opfordrer flere til at engagere sig handicappolitisk.

Michael Bæks frivillige engagement

- Esbjerg Kommune Kommunikationscenters bestyrelse

- Handicaprådet

- (FU) Forretningsudvalget i DH-Esbjerg (Danske Handicaporganisationer), hvor han også er kasserer.

- Suppleant i UlykkesPatientForeningen og Polioforeningen i det gamle Ribe Amt.

- Formand for koordinationsudvalget i UlykkesPatientForeningen.

Udskriv E-mail

Søg