Gang i Gakkelakkerne - tur nr. 100

Samarbejdet mellem Sædden Kirke og TRÆFPUNKTsædding om Gang i Gakkelakkerne rundede torsdag den 19. april en markant milepæl …

Turene på 5-6 km. i adstadigt tempo torsdag  i lige uger havde 100-turs jubilæum, og med mere end 60 deltagere må den fælles aktivitet siges, at have markeret sig som en stor succes.

Turene startede oprindeligt i vinteren 2014 som en frivilligaktivitet i kommunens sundhedsprojekt Sædding og Ådalen på Toppen, og samlede de første mange gange kun få deltagere - faktisk så få, at  koordineringsgruppen  i december 2014 overvejede helt at aflyse aktiviteten efter 28 afviklede ture.  

Da kommunen lukkede sundhedsprojektet besluttede Sædden Kirkes Menighedsråd og TRÆFPUNKTsædding at fortsætte turene som en fælles aktivitet, og i løbet af de 100 ture har lige knap 3.300 deltagere gået med på de 5-6 km lange ture med udgangspunkt fra Sædden Kirke, som også sørger for en kop kaffe at hygge over og slutte af med.

Jubilæumsturen var en overraskelse for deltagerne, som i bus blev kørt til Myrthuegård, hvor kaffe, kage og prikkevand ventede deltagerne under åben himmel efter turen. Desuden var der vingaver til deltagerne, som havde været med siden første tur og en buket til Kirsten Tofte, som har planlagte mange ture.

Gang i Gakkelakkerne fortsætter året rundt torsdag i lige uger kl. 10, kun afbrudt af evt. helligdage.

Der er ingen tilmelding - man dukker blot op og betaler kr. 10 for at gå med. 
På en tur i juni og december hygges med lidt godt at spise for de indsamlede beløb.

 Gåtur ved vandet

Udskriv E-mail

Søg