Tilmeld jer nu: Frivillighedsfesten 2018 i Musikhuset Esbjerg

Fredag den 28. september 2018 kan man komme med til Frivillighedsfesten 2018. Det er tiende gang festen afholdes i Esbjerg Kommune og i år bliver det i Musikhuset Esbjerg. Tilmelding senest 10. september.

Tilmelding via linket herunder:

http://www.esbjergkommune.dk/borger/frivilligt-arbejde/frivillighedsfesten

Om festen skriver Esbjerg Kommune:

Fredag den 28. september 2018 fejrer vi igen frivilligheden, og i år bliver det noget helt særligt. Det er nemlig 10. gang, vi fejrer frivilligheden i Esbjerg Kommune, og derfor glæder vi os ekstra meget til at se jer alle sammen i Musikhuset Esbjerg.

Årets Frivillighedsfest bliver igen i år afholdt i forbindelse den nationale frivillighedsdag Frivillig Fredag. En dag, hvor frivillige over hele landet bliver hyldet for deres uvurderlige indsats, og hvor frivillighedens mange former og farver bliver synliggjort og hædret. Temaet for i år er Her er vi seje sammen – et tema, der i høj grad inviterer til både at vise alle de spændende frivillige sociale foreninger frem, som vi har i Esbjerg Kommune, og at vise alle de spændende aktiviteter frem, som I alle sammen er med til at skabe og give videre.

Det er jer, der løfter frivilligheden, og det er jer, der får den til at vokse, og det vil vi gerne sige jer et stort tak for. Vi sætter stor pris på jeres tid, jeres store indsats og jeres varme hænder, og vi er meget bevidste om, hvor stor værdi I skaber for mange borgere i Esbjerg Kommune. Derfor er denne dag også jeres, og vi vil gøre vores allerbedste for at gøre den så festlig som muligt.

Vi glæder os til at fejre frivilligheden sammen med jer.

Program

12.00 Dørene åbnes
12.30 Velkomst v/formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget Henrik Vallø
12.45 Frokost
14.00 Prisoverrækkelse
15.00 Underholdning v/Trine Gadeberg
15.45 Tak for i dag

Udskriv Email

Søg