Jobopslag: Ildsjæl med stort netværk i Esbjerg søges


2 timer om ugen opslagHar du et stort netværk blandt de flersprogede familier og kan du matche et barn med en frivillig? Så er jobbet måske lige noget for dig.

2 Timer om Ugen er en organisation i Odense, der matcher flersprogede børn i alderen 3-8 år med voksne frivillige, en til en. Barnet og den voksne tilbringer to timer om ugen sammen. Formålet er at udvikle barnet sprogligt og kulturelt før og omkring skolestarten.

Indsatsen blev positivt evalueret med midler fra TrygFonden i 2016, ligesom den har succes i det daglige arbejde. Derfor ønsker vi nu at udvide ud over Odense kommunes grænser, så flersprogede børn i andre kommuner også kan få gavn af indsatsen.

I 2018 har 2 Timer om Ugen modtaget en bevilling fra Lauritzen Fonden. Fra januar 2019 starter vi derfor en afdeling i Esbjerg. Vi søger en ildsjæl, der brænder for at hjælpe flersprogede børn, og som vil tage initiativ til at starte afdelingen op. Du skal som koordinator står for kontakt med lærere, pædagoger og frivillige. Det er vigtigt, at du som person har og kan skabe tillid til flersprogede børnefamilier.

 

  Vi søger en medarbejder der

  • Har gå-på-mod og som kan arbejde selvstændigt
  • har erfaring med frivilligt arbejde
  • har gennemslagskraft og evnen til at motivere frivillige
  • er resultatorienteret
  • har et godt netværk blandt de flersprogede familier i Esbjerg
  • er god til mundtlig og skriftlig kommunikation
  • er opsøgende, da en del af arbejdet vil foregå mange andre steder end på kontoret

Som koordinator bliver dine arbejdsopgaver bl.a. at

  • arbejde tæt sammen med daglig leder og bestyrelsen
  • rekruttere frivillige og flersprogede børnefamilier
  • interviewe frivillige og flersprogede børnefamilier
  • matche flersprogede børn med frivillige
  • konflikthåndtering
  • opsøge og etablere kontakt til relevante samarbejdpartnere
  • opbygge bæredygtige og holdbare modeller for fremtidigt arbejde
  • fremlægge resultater for beslutningtagere, mundtligt og skriftligt
  • søge lokale fondsmidler

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte daglig leder, Alaa Abdol-Hamid, på 28870173 eller formand for bestyrelsen, Pia Sigmund, på 24803106

Send din ansøgning til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. mærket: Koordinator.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49

 

Udskriv Email

Søg