Klæd fremtidens SoSu’er på til social infomesse tirsdag den 29. oktober

Sosuskolen
Af PR- og foreningskonsulent Janus Valsted

Når nyuddannede social- og sundhedsassistenter/hjælpere og pædagogiske assistenter skal ud og hjælpe mennesker i det daglige, vil det være en stor hjælp for dem og deres borgere, hvis de kender til frivillige sociale foreninger. Derfor afholder Frivillighuset Vindrosen og Social- Sundhedsskolen Esbjerg en social infomesse, hvor I kan fortælle fremtidens ”varme hænder” om formålet med jeres forening og jeres tilbud til borgerne i Esbjerg Kommune.

Formålet med messen er først og fremmest oplysning til eleverne. Rekruttering af frivillige er sekundært.

Pladsen ved bordene er trang, så hver forening bedes begrænse sig til 2 personer, 1 roll up og eksemplar af et par hæfter og brochurer.

Eleverne har mødepligt, så I kommer nok til at møde en del flere mennesker end normalen til denne type arrangementer.

Sted: Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, Gjesinglund Alle 8, 6715 Esbjerg

I skal stå i Samlingssalen lige inden for hovedindgangen.

Tid: Tirsdag den 29. oktober kl. 11.00 -14.00
I kan klargøre jeres infostand kl. 11.00-12.00. Eleverne mødes med jer kl. 12.00-14.00

Tilmeldingsfrist: 8. oktober kl. 12.00.

Tilmeld dig her

Udskriv Email

Søg