Ældresagen inviterer til infomøder i Esbjerg, Ribe og Bramming

Ældresagen inviterer til infomøder i Esbjerg, Ribe og Bramming

kom og hør hvad politikerne tænker om fremtiden for beboerne på vores plejecentre

På baggrund af planlagte besparelser i Esbjerg Kommune indkalder Ældre Sagen i Esbjerg til tre borgermøder i Esbjerg, Ribe og Bramming. Her deltager fire byrådspolitikere fra Sundheds- og omsorgsudvalget.

- Vi er bekymrede, siger formand for Ældre Sagen i Ribe, Jenny Beck, til Jydske Vestkysten.

- Ser vi på den demografiske udvikling over de næste 15 år, ser det ud til, at der mangler 472 plejehjemspladser i Esbjerg Kommune i 2034, og allerede i 2023 mangler der 97 plejehjemspladser.

- Hvis kommunen skal nå at etablere det antal, skal der bygges mange nye plejehjemspladser, og det er bekymrende, at der stilles forslag om lukning af plejehjemspladser, siger hun.

Til møderne vil der blive sat fokus på forholdene på plejecentrene, blandt andet på nærhed og ”en til en kontakt”.

- Vi håber, at mange tilmelder sig og deltager i ét eller flere af de tre debatmøder, så vi får en god debat med politikerne, siger Jenny Beck.

På møderne deltager Preben Rudiengaard (V), Nini Oken (S), Ulla Koman Mejer (S) og Olfert Krog (DF).

 

ESBJERG: den 5. november kl. 19.00 – 21.00 i Ældresagens mødelokale, Kongensgade 121, Esbjerg. Tilmelding på Ældresagens kontor, Kongensgade 121 senest den 28.oktober.

Åbningstid tirsdag 13 – 15 og torsdag 15 – 17 tlf. 7518 1424.

 

RIBE: den 12. november kl. 19.00 – 21.00 i Vindrosen, Tangevej 6, Ribe.

Tilmelding senest 4. november til Jenny Beck, tlf. 2740 9142.

 

BRAMMING: den 19. november kl. 19.00 – 21.00 i Sognegården, Nørregade 52, Bramming.

Tilmelding til Karen Wagner Christensen, tlf. 5057 7355 senest den 14. november.

Udskriv Email

Søg