Online præsentation af Boblberg

Camilla Anker billede

Camilla var ensom i en ny by men fik veninder på Boblberg. Kom med til videomøde om Boblberg og hør hvordan jeres forening kan bruge Boblberg til at hjælpe jeres medlemmer.

Hvis du vil høre om mulighederne for at hjælpe jeres medlemmer på online-platformen Boblberg, har du muligheden torsdag den 25. februar kl. 19 - 20. Og du behøver ikke engang at rejse dig fra lænestolen. Det hele foregår via videotjenesten Zoom, så det kan næsten ikke være nemmere.

Til mødet vil Emma fra Boblberg i Esbjerg fortælle om, hvad Boblberg er, og hvad I kan bruge det til. Der bliver selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Kaffe og kage? Normalt ja. Men online kan vi altså ikke klare det, så den må i selv brygge og bage.

Tilmelding her

Herunder kan du læse om, hvad Camilla har fået ud af at bruge Boblberg:

Camilla – Bryder ensomheden ved at tage kontakt til andre

At være tilflytter til en by hvor man ikke kender andre end sin kæreste, kan være svært og til tider ret ensomt. Den følelse havde Camilla, men fandt gennem Boblberg nye veninder og andre at skrive med. Det gør hende glad at vide at hun ikke er den eneste, som føler sig ensom.

Camilla er tilflytter til Esbjerg, hvor kæresten i forvejen boede. Hun er vild med byen, da der er flere indbyggere end på Bornholm hvor hun oprindeligt er fra. Det er en stor by uden at være for stor, fortæller hun. Da Camilla opdagede Boblberg turde hun ikke selv oprette en bobl, men tog chancen og skrev til andre som allerede havde oprettet en bobl.

I dag har hun fundet nye veninder - nogen skriver hun med, og andre mødes hun med. De nye bekendtskaber har hjulpet på Camillas ensomhedsfølelse. En af veninderne har hun været til et stort arrangement med i Esbjerg, som er en super god måde at starte ud på, når man møder nye mennesker. Derudover har de været ude og spise en enkelt gang, men ses ikke så ofte ellers. Hun har skrevet med andre piger om ensomhed og er glad for at hun ikke er den eneste, som har samme følelse.

Selvom Camilla er elev i Biltema og omgås med en masse mennesker dagligt, kan det være svært at tage det første skridt og kontakte andre. Men nogle gange skal man udfordre sig selv og turde prøve noget nyt, hvilket er derfor Camilla har fået kontakt til så mange i dag. Hun kunne helt sikkert finde på at bruge Boblberg igen og mener at alle som bruger hjemmesiden, har et håb om at finde et fællesskab og også vil finde det en dag.

  • Læst: 62

Esbjerg

Exnersgade 4
6700 Esbjerg
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-15
Tirsdag kl. 10-17

Ribe

Tangevej 6D
6760 Ribe
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Tirsdag i ulige uger kl. 15-17

Bramming

Jernbanegade 8
6740 Bramming
Telefon 7545 7085
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træffetid:
Tirsdag i lige uger kl. 15-17