Nye Trivselsgrupper 2022
Nu åbnes der igen for tilmelding til Trivselsgrupperne. Trivselsgrupper er et gruppetilbud, hvor børn og unge kan mødes med andre som er i samme situation som dem selv. I trivselsgrupperne taler børn og unge om deres tanker og følelser og får hjælp til at håndtere deres livssituation. De hygger sig sammen gennem leg og aktiviteter. Gruppeforløbene afholdes af psykologer og læringskonsulenter fra Pædagogisk Enhed i Esbjerg Kommune.
Temaerne i kommende forløb er:
- Børn af forældre med psykisk sygdom. Eksempler på dette kan være angst, depression, stress, skizofreni og andre personlighedsforstyrrelser, der påvirker barnets trivsel i hverdagen. Målgruppe 0.-6. klasse
- Børn hvis forældre er kronisk syge. Eksempler på dette kan være erhvervet hjerneskade, sklerose mv. der påvirker barnets trivsels i hverdagen Målgruppe 0.-6. klasse
- Børn og unge i sorg – har mistet eller skal miste en forælder eller søskende. Målgruppe 0.- 10. klasse
- Unge som føler sig ensomme eller har mange bekymringer, der påvirker den unges trivsel i hverdagen. Målgruppe 7.-10.klasse.
Der er ca. 8 børn i hver gruppe. Et gruppeforløb består af 8-10 møder efter skoletid i 1.5 time en gang om ugen. Mødestedet er en skole i Esbjerg Kommune.
Her er et link til Trivselsgruppernes hjemmeside, hvor I kan læse mere om tilbuddet og hvor tilmeldingen også finder sted:
https://www.esbjerg.dk/boern-og-unge/stoette-og-raadgivning/trivselsgrupper-for-boern
Tilmeldingsfristen for disse forløb er d. 13. januar 2022. Forventet opstart er i uge 9/10.
- Læst: 170