Skip to main content

SAMMEN MARCHER VI MOD ENSOMHED

MmE 2023 Cover afslutning Esbjerg 13 oktober

March mod Ensomhed kommer for sjette gang rundt i Danmark, og når Patrick Cakirli mandag den 7. august tager første skridt i Nexø på Bornholm, er reglen som altid; han må kun gå, når han har følgeskab.

Frivilligcentre og kommuner landet over er klar på at hjælpe Patrick rundt i Danmark på den 2.000 km lange rute og sammen sætte fokus på ensomhed, inden marchen slutter fredag den 13. oktober i Esbjerg, hvor bl.a. Esbjerg Kommune og Frivillighuset Vindrosen er klar til at tage imod og hylde marchdeltagerne.

Vi håber mange foreninger og institutioner vil støtte op og gå med på afslutningsetapen fra Varde til Esbjerg og dermed være med til at sætte fokus på det stigende problem med ensomhed. I år er der særlig fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring, og marchen indsamler penge til Livslinien som forebygger selvmord og selvmordsforsøg gennem telefon-, chat- og mailrådgivning.

Vær med Fredag den 13. oktober
Fredag den 13. oktober går Patrick og alle, som vil være med, fra Varde Rådhus kl. 8 til Esbjerg Rådhus med forventet ankomst kl.12.30-13.00.

Se ruten fra Varde til Esbjerg her

I år foregår afslutningsarrangementet ude foran Esbjerg Rådhus. Her vil vi hylde Patrick og de mange marchdeltagers ankomst til Esbjerg og offentliggør, hvor mange penge der er samlet ind til Livslinjen.

Man kan støtte op om March mod Ensomhed ved at gå med på hele eller dele af ruten. I må meget gerne melde jer til via deres Facebook-begivenhed, så arrangørerne har en fornemmelse af, hvor mange, der kommer.

  • Tilmelding til at gå med på selve marchen fra Varde til Esbjerg den 13. oktober her
  • Tilmelding til afslutningsarrangementet foran Esbjerg Rådhus den 13. oktober ca. kl. 12.30 her

Hvis I ikke har mulighed for at gå med d. 13. oktober, men gerne vil markere jeres støtte til marchen og kampen mod ensomhed, kan I lave jeres eget støttearrangement. Det kan være på en skole, en institution, derhjemme eller andet.

Har du spørgsmål til March mod Ensomhed afslutningsetapen d. 13. oktober kan du kontakte Frivillighuset Vindrosen. Ring på telefon 7545 7085, eller mail påDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Læst: 362