Gå med i kampen mod ensomhed!
Vidste du at Patrick Cakirli og foreningen Ensomhed Danmark for sjette år i træk marcherer Danmark tyndt i kampen mod ensomhed? Og vidste du, at marchen altid ender ved Esbjerg Rådhus, fredagen op til efterårsferien?
Hvert år trækker Patrick i vandrestøvlerne og går gennem Danmark fra by til by, fra uge 32 til 41 vandrer han ikke mindre end 2.000 km. Men han går ingen steder, hvis han er alene. Derfor følges han ofte af Danmarks fineste folk, nemlig de frivillige fra vores civilsamfund, foruden de mange hjertevarme borgere, der møder op og støtter kampen mod ensomhed, hvad enten det er i solskin eller regn.
Sammen sætter de fokus på at ensomheden kan bo i os alle, og at den ikke kan bekæmpes alene. Således er vandringen "et symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed" som Patrick selv udtaler det på Facebook, hvor du kan følge ham på hele rejsen.
Tilkoblet marchen er Ensomhed Danmarks Landsindsamling, som i år går til Livslinien, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg gennem telefon-, chat- og mailrådgivning. Du kan støtte Livslinien ved at overføre et valgfrit beløb via bankoverførsel: 1686 3232619987 eller MobilePay: 425 000.
Kom og vær med fredag den 13. oktober
Fredag den 13. oktober går Patrick og alle, som vil være med, fra Varde Rådhus kl. 8 til Esbjerg Rådhus med forventet ankomst kl.12.30-13.00.
- Se ruten fra Varde til Esbjerg her
- Vil du gå med på selve marchen fra Varde til Esbjerg den 13. oktober, så tilmeld dig gerne via Facebook her
- Vil du være med til at modtage og hylde Patrick og marchdeltagerne, så kom til afslutningsarrangementet foran Esbjerg Rådhus den 13. oktober ca. kl. 12.30-13.30. Tilmeld dig gerne via Facebook her
Se og hent plakaten her!
Afslutningsarrangementet foregår foran Esbjerg Rådhus. Her vil vi hylde Patrick og de mange marchdeltageres ankomst til Esbjerg og der vil være taler. Patrick Cakirli holder en tale, hvor han blandt andet vil offentliggøre, hvor mange penge der er samlet ind til fordel for Livslinien. Anne Marie Geisler Andersen, medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget vil holde tale på vegne af Esbjerg Kommune.
Man kan støtte op om March mod Ensomhed ved at gå med på hele eller dele af ruten. I må meget gerne melde jer til via deres Facebook-begivenhed, så arrangørerne har en fornemmelse af, hvor mange, der kommer (se link overfor).
Vi håber mange foreninger og institutioner vil støtte op og gå med på afslutningsetapen fra Varde til Esbjerg og dermed være med til at sætte fokus på det stigende problem med ensomhed.
Hvis I ikke har mulighed for at gå med d. 13. oktober, men gerne vil markere jeres støtte til marchen og kampen mod ensomhed, kan I lave jeres eget støttearrangement. Det kan være på en skole, en institution, derhjemme eller andet.
Har du spørgsmål til March mod Ensomhed afslutningsetapen d. 13. oktober kan du kontakte Frivillighuset Vindrosen. Ring på telefon 7545 7085, eller mail på
Afslutningsarrangementet for dette års March mod Ensomhed afholdes i samarbejde med Esbjerg Kommune, Frivillighuset Vindrosen, Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, Tæl Skridt, Livslinien og Middelfart Sparekasse.
- Læst: 570