Skip to main content

Webinar med inspiration til indsatser for sårbare ældre

Få inspiration til hvordan du kan motivere og engagere sårbare ældre til at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter på webinar 9. februar 2024, kl. 11.00-12.30

På webinaret kan du høre om hvilke faktorer og mekanismer, der kan have betydning for, om sårbare ældre deltager i forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, og få inspiration til hvordan I kan arbejde med virksomme elementer i netop jeres tilbud.

På webinaret vil du bl.a. blive præsenteret for:

  • Sundhedsstyrelsens nye model til at finde, flytte og fastholde deltagere i et sundhedsfremmende tilbud, samt en række materialer til at arbejde konkret med dele af en indsats.
  • Erfaringer med virksomme elementer i en indsats fra et visiteret motionstilbud i Greve.
  • Erfaringer med samarbejde mellem kommune og civilsamfund i Varde – hvorfor er det vigtigt, og hvordan gør man?

Målgruppe

Webinaret henvender sig til dig der er enten leder, medarbejder eller frivillig i et enten kommunalt eller civilsamfundstilbud, som tilbyder sundhedsfremme- og forebyggelsesaktiviteter målrettet sårbare ældre. Webinaret er både for dig der ønsker at starte et nyt tilbud op, og for dig som ønsker gøre et eksisterende tilbud endnu bedre.

Tilmelding

Det er gratis at tilmelde sig webinaret. Tilmeld dig her.

Webinaret vil blive optaget og efterfølgende lagt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Baggrund for webinaret

I Aftale om udmøntning af midlerne afsat til Det gode ældreliv af 18. december 2020 blev der afsat midler til at Sundhedsstyrelsen kan gennemføre en undersøgelse målrettet relevante målgrupper af ældre borgere om, hvad der motiverer og engagerer dem til at deltage i forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Undersøgelsen bygger på en række anbefalinger præsenteret i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg ”Gode ældreliv med trivsel og sundhed”.

7. december 2023
Visninger: 163