Skip to main content

Platformens Springbræt åbner atter op for puljen til ungeevents

I 2025 har Lauritzen Fonden endnu engang bevilget en pulje på i alt 100.000 kr. til 'Platformens Springbræt.' Det er en pulje, som unge ml. 15-30 år kan søge til diverse fællesskabende/kulturelle aktiviteter for andre unge. Man kan få op til 10.000 kr. for en projektidé. De eneste krav er, at aktiviteten skal finde sted på Platformen i 2025 og være for andre unge. 

Det kan man fx søge penge til:

  • Nye projekter med små budgetter, der prøver kræfter med at starte et fællesskab for første gang
  • Små “her og nu” events
  • Den alternative ungdomskultur
  • Ikke-kommercielle musikevents
  • Projekter med fokus på frivillighed
  • Ungdomsdemokratiske projekter
  • Tværkunstneriske projekter
  • Litteratur- og debatarrangementer
  • Projekter med fokus på idræt, bevægelse og leg
  • Kunstprojekter
  • Teater- og danseprojekter
  • Udstillingsarrangementer
  • Noget som vi måske ikke har tænkt på

Sådan søger man

Det er let at søge. Det eneste man skal gøre er at komme og præsentere ens idé, fredag d. 31. januar fra kl. 16.00-18.00. Her præsenterer alle ansøgere deres idéer for hinanden og en lille jury. Man får svar på sin ansøgning samme dag. Man kan søge alene eller sammen med andre. 

Tilmelding
Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med navne og en overskrift på projektet, senest d. 27. januar.

Skærmbillede 2025 01 07 142628

7. januar 2025
Visninger: 154